Det er CUBIC's politik at være bevidst om vores indflydelse på miljøet og arbejdsmiljøet, således at vi under hensyn til
vor konkurrenceevne kan minimere CUBIC’s belastning af miljøet og kan skabe et godt arbejdsmiljø.
Det er CUBIC's ønske at blive opfattet som en respekteret produktionsvirksomhed og samarbejdspartner – også på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
Det er derfor CUBIC's politik at være bevidst om vores indflydelse på miljøet og arbejdsmiljøet, således at vi under hensyn til vor konkurrenceevne både kan minimere CUBIC’s belastning af miljøet og skabe et godt arbejdsmiljø.
Herunder:
- til enhver tid at overholde gældende lovgivning i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø
- at søge et minimum af spild af materialer og energi
- at udvikling og konstruktion sker under hensyntagen til produkternes og processernes miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger
- at vi i vores daglige adfærd og holdninger har fokus på miljø og arbejdsmiljø samt løbende forbedringer heri
- at vi proaktivt vil forebygge arbejdsskader og arbejdsrelateret sygdom
|
|
 |
Til at understøtte dette er CUBIC’s ledelsessystem certificeret efter DS/EN ISO 14001 og DS/OHSAS 18001.
Dette medfører bl.a. at ved nye processer, forbedringer af eksisterende produkter og i udviklingen af nye, indgår miljø- og arbejdsmiljøaspektet på lige fod med tekniske og totaløkonomiske overvejelser. Ligeledes medfører certificeringerne, at CUBIC’s ledelsessystem løbende evalueres for om det er egnet, fyldestgørende og effektivt.
Et øget fokus på miljøhensyn kommer også til udtryk i EU-direktiverne om RoHS og REACH.
RoHS (Restriction of the Use of Certain Harzardous Substances) omhandler en begrænset anvendelse af stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. CUBICs produkter har siden den 1. juli 2006 overholdt bestemmelserne hero.
REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances) omhandler at kemikalier skal være registreret med hensyn til sikkerhed for mennesker og miljø, samt at nogle af de mest sundheds- og miljøfarlige kemikalier skal erstattes af mindre farlige kemikalier, hvis det er muligt. CUBICs produkter er i overensstemmelse med REACH.